| Erritsø GIF Rugby er medlem af Erritsø GIF som er en forening med ca.
3200 medlemmer,
fordelt på 7 idrætsgrene: Fodbold, Håndbold, Tennis, Gymnastik, Svømning, Rugby samt Badminton.
Rugby afdelingen har ca. 95 medlemmer fordelt på Ungdom, Senior, Oldboys og Passive.
Vi har baner og klubhus på 100 kvm. beliggende på Krogsagervej 46 a i Erritsø
ved
Fredericia.
Erritsø GIF’s Rugby afd.
blev oprettet i 1984 af Paul Kjærgaard. Paul havde spillet Rugby i Comet i
Brønshøj.
Med hjælp fra Holger Skytte som var formand i EGIF blev afdelingen en realitet. Klubben voksede hurtigt og
vandt i de efterfølgende år flere medaljer i ungdomsrækkerne.
Seniorholdet rykkede i 1989 for første gang i den daværende første division.
Under
ledelse af
træner Mogens Jørgensen, kom holdet til at præge toppen af
Dansk Rugby
med et par 4 pladser,
frem til 1994 hvor vi rykkede ned. Det
blev dog kun til en sæson
i næstbedste række hvor Erritsø lavede
over 1000
points! hvilket stadig er dansk rekord.
I 1995 var vi i Pokalfinalen som vi tabte knebent. Siden er vi rykket lidt op og
ned,
men i dag spiller vi i
Superligaen. Vi har gennem årene leveret
en del landsholdsspillere.
I dag tæller klubben flere spillere på
div.
landsholds.
|
|