|
På skoler og uddannelsessteder:
Igennem de seneste år har Dansk Rugby Union arbejdet meget med at introducere
rugbysporten på landets skoler og uddannelsessteder
I 1995 udgav vi
hæftet :"SOFT-RUGBY - et spil for alle", som blev udsendt til alle skoler i hele
landet. I hæftet introducerer vi spillets helt grundlæggende tekniske elementer,
- men uden de hårde fysiske elementer, som vi ved afholder mange fra at give sig
i kast med spillet. Imidlertid er det almindeligt, at når først deltagerne, børn
som voksne, har haft en sjov oplevelse med SOFT-RUGBY, - så vil de også prøve
det rigtige spil. DRU's breddekonsulent har afholdt kurser for idrætslærere over
hele landet, - så mange skoler har taget spillet på programmet i
idrætstimerne.
Det medførte, at vi fik adskillige opfordringer fra
idrætslærere om at introducere det næste skridt i retningen af rigtig rugby. Så
i efteråret 1997 udsendte vi "Mini-Rugby - en hjælp til lærer og træner", - og
frem til sommeren 1998 har vi igen afholdt kurser og introduktionsarrangementer
over det meste af landet.
DRU's breddekonsulent og trænere fra vores
klubber kommer gerne ud på skoler og uddannelsessteder for at hjælpe med at
komme i gang med spillet.
De to hæfter samt en grundbog i Rugby kan hentes ved at klikke herunder:
Softrugby - et spil for alle.
Minirugby - en hjælper til lærer og
træner.
Rugby Grundbog - omfattende
indførelse af det fulde spil.
BEMÆRK: Alle bøgerne er i PDF-format. Kan du ikke åbne dem, hent da et gratis program til at åbne dem med HER
I rugbyklubberne:
At flere og flere skoler har taget rugbysporten på programmet har også skabt
en øget interesse blandt børn og unge for at spille rugby i klubberne. Og
klubberne tager selvfølgelig glade imod nye spillere. Du kan finde adressen til
den klub der ligger nærmest dig i vores linkssamling.
I reglerne for
børne- og ungdomsrugby indføres spillets elementer gradvist, så det svarer til
børnenes udvikling.
For spillere under 11 år er der næsten ingen fysiske
elementer, men de indføres gradvist, så man ved 15-års alderen spiller det fulde
spil.
Der afholdes en landsdækkende Danmarksturnering for børn og unge,
hvor der spilles i følgende rækker: U9, U11, U13, U15 og U17. Turneringen
afvikles som heldagsstævner i forskellige klubber fordelt over hele
landet.
Morgendagens landshold:
Den satsning, der i gennem de seneste år har været gjort indenfor børne- og
ungdomsrugby, er begyndt at sætte sig sine spor. Der er blandt U-15 holdene sket
en klar stigning såvel i antallet af spillere som i kvaliteten af spillet. Dette
skyldes, at de enkelte klubber tillægger arbejdet med de unge større og større
betydning. Tilbudene til de unge bliver flere og bedre samtidig med at flere
ungdomstrænere deltager i trænerkurser m.v.
Derfor er det naturligt for
unionen at "slå bro" mellem elitearbejdet og den del af breddearbejdet som
omhandler ungdomsrugby. Dels fordi vi ønsker at medvirke til, at de unge får
nogle flere rugbyoplevelser og dels fordi de får nogle større sportslige
udfordringer, som kan virke udviklende på de unge spillere. Derfor arbejder DRU
med både U/17, U/18 og U/20 landshold.
Vores ungdomslandshold er en investering i fremtiden! Udviklingen af
morgendagens landsholdsspillere tager sin start med disse drenge, således at de,
der er interesserede, allerede nu kan starte en mere seriøs træning og
arbejdsindsats, end de sædvanligvis gør i deres klubber. De vil komme til at
anvende trænings- og spilsystemer, der kendes fra A-landsholdet - og vil dermed
også komme til at medvirke ved højnelse af niveauet på deres
klubhold. Skal vores målsætninger på bredde- og eliteområdet lykkes er
det vigtigt at vi har den rette balance i tilbudene til de unge. Vi må ikke
glemme, at det sociale aspekt spiller en stor rolle når unge dyrker idræt - og
at det er klubberne der er grundlaget for dette
|