|
Turneringsreglement for DM for børn og unge Aldersgrænser 1. Der konkurreres i følgende grupper: a. U 9 - spillere ikke fyldt 9 år den 1. januar det år turneringen afvikles b. U 11 - spillere ikke fyldt 11 år den 1. januar det år turneringen afvikles c. U 13 - spillere ikke fyldt 13 år den 1. januar det år turneringen afvikles d. U 15 - spillere ikke fyldt 15 år den 1. januar det år turneringen afvikles e. U 17 - spillere ikke fyldt 17 år den 1. januar det år turneringen afvikles 2. Hvis der er enkelte spillere, der ikke fysisk kan leve op til det der er normalt i en række, kan der gives dispensation for aldersgrænserne til enkelte spillere. Dispensation kan gives efter skriftlig ansøgning til DRUs breddeudvalg, - og er kun gældende ét stævne ad gangen. Dispensationen kan trækkes tilbage med øjeblikkelig virkning. a) Nye spillere, d.v.s. spillere der har deltaget i mindre end to stævner – eller spillet rugby i mindre end 2 måneder – kan gives dispensation til at spille i en rækker under det alderen berettiger til. Dispensation kan gives efter skriftlig ansøgning til DRUs breddeudvalg, - og er kun gældende ét stævne ad gangen. Dispensationen kan trækkes tilbage med øjeblikkelig virkning. 3. Hvis der er enkelte spillere, hvis fysiske udvikling overstiger det der er normalt for aldersgruppen,og at vedkommende som følge deraf kan bringe de øvrige spilleres sikkerhed i fare, kan turneringsledelsen – efter samråd med de involverede trænere – rykke den pågældende spiller en aldersgruppe op. 4. For piger hæves aldersgrænsen med ét år, - dog undtaget i U17 rækken, hvor kvinder kan deltage uden øvre aldersgrænse. 5. Eventuelt afviste dispensationsansøgninger kan bringes op på ledermødet inden det stævne hvortil der er søgt dispensation. Almindelige turneringsbestemmelser 1. DRUs breddeudvalg udpeger en stævneansvarlig, som har det overordnede ansvar for det enkelte stævnes afvikling, under ansvar overfor dette reglement. 2. Spillere, der opfylder aldersgrænserne, og som kan dokumentere sin alder gennem sin klubs medlemsliste er spilleberettigede 3. De deltagende klubber skal ved hvert stævne fremvise medlemslister, som skal være underskrevet af klubbens bestyrelse. For nye spillere skal der medbringes dokumentation i form af sygesikringsbevis. 4. Alle spillere skal medbringe gult sygesikrings bevis, som skal kunne forevises ved evt. kontrol. 5. Før et stævne eller en anden turneringskamp skal der udfyldes en holdliste for hvert af de deltagende hold indeholdende navn og fødselsdato til den af DRU godkendte stævne ansvarlige. Holdlisten skal være underskrevet af den ansvarlige holdleder. Hvis holdlisten ikke er afleveret inden stævnet starts vil klubben modtage en advarsel første gang, og i gentagelses tilfælde få en bøde, hvis størrelse fastsættes af DRU’s bestyrelse én gang årligt. Turneringen og dens afvikling generelt. 1. Turneringen afvikles som 6 landsdækkende weekendstævner, strækkende sig over et kalenderår. 2. Stævnerne afvikles i månederne april, maj og juni, samt august, september og oktober, så vidt muligt den 3. weekend i måneden. Skoleferier, helligdage m.v. kan begrunde en flytning af tidspunktet. 3. Breddeudvalget fastlægger turneringsformen med udgangspunkt i antal tilmeldte hold 4. Før hvert stævne afholdes der et leder møde, hvor alle deltagende klubber, alle DRU dommere og klub dommere skal være tilstede. På dette møde aftales den endelige afvikling af stævnet, herunder særlige ting der skal følges op på. Mødet afvikles af den stævne ansvarlige. 5. Klubberne kan ansøge om værtskabet for et stævne. Ansøgninger indkaldes af DRU inden den 1. marts 6. Til stævnerne skal mindst følgende faciliteter være til rådighed: a. Mindst tre tydeligt opkridtede mini rugbybaner i henhold til spillereglernes anvisninger for banestørrelsen til U9, U11 og U13. b. En tydeligt opkridtet rugbybane i fuld størrelse c. Et klubhus eller -lokale, hvor spillere og ledere imellem kampene kan opholde sig d. Mulighed for at købe mad og drikkevarer til en rimelig pris. e. Et mødelokale til afholdelse af leder- og dommermøde inden stævnets start f. Omklædningsrum med tilhørende toilet- og badeforhold – til begge køn g. Fysioterapeut, samaritter eller læge h. Adgang til telefon indenfor 200 m 7. Evt. indtagelse af øl, vin eller spiritus må kun finde sted i den arrangerende klubs klubhus. Den arrangerende klub er ansvarlig for at dette overholdes 8. DRU søger gennem Dommerforeningen at udpege dommere til afvikling af U-15 og U-17 kampe. I tilfælde af, at det ikke kan lade sig gøre, sørger de deltagende klubber for at udpege dommere på ledermødet ved stævnets start. 9. De deltagende klubber sørger selv for dommere til U-13, U-11, U-9. For at kunne være ungdomsdommer, skal man have deltaget i DRU’s dommerkursus niveau 1. Inden kampene startes skal de udpegede dommere mødes og klarlægge hvilken linie der skal dømmes efter, så der sikres ensartede forhold under alle kampe. 10. Hver klub der deltager, skal stille med mindst én leder eller træner, der har gennemgået DRU’s dommerkursus niveau 1. Klubben skal dømme de kampe den er udpeget til at dømme. 11. Hvis den enkelte klub ikke har en uddannet dommer, eller de ikke kan dømme de udpegede kampe vil klubben første gang modtage en henstilling. I gentagelsestilfælde kan klubben idømmes en bøde hvis størrelse fastsættes af DRU’s bestyrelse én gang årligt. 12. DRUs breddeudvalg har det overordnede organisatoriske ansvar for afvikling af stævnet, samt planlægning af kampene. DRU foretager også kontrol af medlemslister, - på eget initiativ eller på opfordring. 13. Den arrangerende klub udpeger en ansvarlig leder, som har det praktiske ansvar for afvikling af stævnet, baner, omklædningsrum og klubhus faciliteter. Den ansvarlige leder skal være til stede under hele stævnet. 14. Tilmelding til turneringen skal ske senest den 1. april. Tilmeldingen skal indeholde hold navn, samt til hvilke aldersgrupper klubben ønsker tilmeldt. 15. De klubber der deltager i turneringen skal betale et depositum på 500 kr. pr. klub, som tilbagebetales såfremt turneringen fuldføres. a. Evt. bøder efter dette reglement fratrækkes depositum inden tilbagebetaling ved turneringens afslutning. Danmarksturneringen 1. Stævnerne afvikles som en alle mod alle turnering, hvor alle hold i turneringen skal møde hinanden lige mange gange 2. Kampene spilles efter et pointsystem, hvor en vundet kamp giver 3 point, en uafgjort kamp giver 2 point, en tabt kamp giver 1 point. Derudover tildeles hvert deltagende hold 2 point pr. stævne de deltager i. 3. Kan et hold ved et stævne ikke stille fuldtalligt, kan man låne spillere som er til rådighed fra andre klubber. Spillerne fordeles ved lodtrækning. Mangler et hold spillere må modstanderen kun stille med 1 spiller mere på banen, dog må modstanderen stille med mindst 7 spillere. Der henvises dog til specielle regler for U17-rækken a. Klubber som enkeltvis ikke kan stille med fuldt hold i en række, kan tilmelde sig turneringen med et fælles hold i den pågældende række 4. Hvis 2 klubber på grund af for få spillere ved et enkelt stævne slår sig sammen er det den klub som har flest spillere der bliver noteret for point og målscore. Har de to hold lige mange spillere er det dethold som turneringen igennem har deltaget med flest spillere der bliver noteret for point og målscore 5. Det hold som ved afslutning af turneringen, har opnået flest point, er Danmarksmester, det hold der har opnået næst flest er nummer to o.s.v. 6. Hvis flere hold, ved turneringens afslutning står lige i point, afgøres deres placering af: a. Opnåede matchpoint i samtlige indbyrdes kampe b. Måldifferencen i samtlige indbyrdes kampe c. Måldifferencen i samtlige kampe d. Antal gennemførte stævner 7. Hvis der herefter stadig er pointlighed afgøres den indbyrdes placering ved omkamp. Hvis omkampen ender uafgjort, spilles der med overtid indtil første scoring. 8. Vinderne af hver række, samt nummer 2 og 3 tildeles DRUs medaljer i henholdsvis guld, sølv og bronze, samt vandrepokal og erindringsbæger. 9. Det anbefales at alle deltagere i turneringen anvender tandbeskyttere. Derudover må der anvendes elastikbind (f. eks. knæbind) og benskinner. Klyngehjelme og "shoulder pads" må kun anvendes i U17 rækken. Udvisninger 1. En spiller, som bliver udvist fra en kamp, får automatisk karantæne ved resten af stævnet, - dog undtaget tids bestemte udvisninger af op til 5 minutters varighed. 2. Der skal bruges tids bestemte udvisninger ved gentagne høje tacklinger og andet voldsomt spil som er til fare for modstanderne. 3. En spiller, som bliver udvist fra en kamp p.g.a. vold, får automatisk karantæne ved resten af stævnet samt det efterfølgende stævne. Ankeinstans 1. Anke over alle forhold som er omfattet af dette reglement skal rettes til Dansk Rugby Unions breddeudvalg Ændringer i reglement og spilleregler 1. DRUs repræsentantskab gav den 17. marts 2002 den årlige ungdomslederkonference bemyndigelse til at beslutte evt. ændringer i "Turneringsreglement for DM for børn og unge" samt i "Spillereglerne for børne- og ungdomsrugby". 2. Ved ungdomslederkonferencen kan alle klubber afgive én stemme. De klubber der har deltaget i det pågældende års turnering med mindst ét hold tildeles yderligere én stemme. Dommere De der dømmer ungdoms rugby, skal give sig god tid ved alle kampstop til at forklare og hjælpe spillerne med at afvikle kampen. Dommeren skal under kampen rette fejl, han måtte se inden de sker, ved at opfordre spillerne til fx at frigive bolden, når de er på jorden, fjerne sig fra offside positioner osv. Dommeren skal tage hensyn til de forskellige spillers fysiske formåen, og stoppe situationer, der kan blive farlige pga. fysisk forskel. Hvert hold stiller med en leder eller anden voksen, som linie vogter. Ledere og trænere Det er et stort ansvar at tage vare på så mange børn, som deltager på de enkelte hold. Derfor bør der ved stævnerne være en træner pr. hold, samt mindst én ekstra person til at tage sig af ikke spillemæssige forhold. Reglerne I alle rækker spilles der efter "LAWS OF THE GAME", med de undtagelser der er vist i skemaet. Dvs. at alle rækker spiller med kontakt og tacklinger. Reglerne er udfærdiget så spillet udvikles med mere kontakt og flere "rigtige" regler gennem de forskellige rækker, således at U17 er tæt på at spille senior rugby. Der spilles med fordels reglen. Dvs. at hvis hold A laver en fejl og det giver fordel til hold B fortsættes spillet, hvis hold B så direkte derefter laver en ny fejl stoppes spillet og genstartes efter den første fejl. Fordelen er gældende indtil det ikke fejlende hold har opnået en blivende fordel længere fremme på banen. Baner Børne- og ungdoms baner skal følge maksimums målene, beskrevet i regelskemaet. Opkridtning af banerne skal altid ske med kridt, savsmuld eller lignende, men ikke store toppe eller andet, der kan være til fare for spillerne. Flade toppe kan anvendes. Der må ikke anvendes afmærkning, som er til fare for spillerne. Er banen ikke fast opmærket, fx lavet på tværs af en senior bane, skal dommeren sikre sig at begge hold har orienteret sig om scorings felter, sidelinier mm. – Se bilag for opmærkning af baner. Antal spillere pr hold Der spilles med det antal spillere der er angivet i skemaet. Bemærk dog at U15 enten spiller med 10 eller 12 spillere, samt at U17 min. skal spille med 12 eller 15 spillere. Kan ét hold ikke stille med fuldt hold må modstanderen kun stille med en spiller mere. I alle rækker skal der spilles med min. 3 spillere i klyngen. Udskiftninger af spillere kan foretages ved ophold I kampen, og med accept af dommeren. Der må højst udskiftes 7 spillere pr. hold i en kamp. Spilletid Den i reglerne angivne spilletid pr. kamp er vejledende, således at turneringsledelsen kan nedsætte den såfremt der deltager mange hold i den enkelte aldersgruppe. Såfremt der deltager mindst 6 hold i en aldersgruppe vil der blive inddelt flere grupper. Start / Genstart af kamp Ved start og efter scoringer startes der altid fra midten af banen. Hurtig genstart er kun tilladt, hvis dommeren er klar. Hvis der sker en afbrydelse af kampen, uden at noget hold har fejlet - fx ved skader – så genstartes kampen med en klynge, hvor det hold der var i boldbesiddelse da spillet blev stoppet sætter bolden ind. Tackling En tackling er, når boldbæreren bliver fastholdt af en eller flere modstandere, på en sådan måde, at han bringes til jorden eller at bolden kommer i berøring med jorden. Hvis boldbæreren her et eller begge knæ på jorden, sidder på jorden eller er ovenpå en anden spiller der ligger på jorden, betragtes han som værende bragt til jorden. Ved sene tacklinger, slyngtacklinger dømmes der straffe i alle ungdomsrækker. I alle rækker dømmes der straffe ved tacklinger over albuehøjde. Dommerens sanktioner ved høje tacklinger bør være: 1. Underben OK tackling – ingen sanktion 2. Overben OK tackling – ingen sanktion 3. Hofte OK tackling – ingen sanktion 4. Mave OK tackling – ingen sanktion 5. Over albue/bryst Straffe (advarsel) 6. Skuldre Straffe (advarsel, gult kort hvis det er bevidst) 7. Hoved, hals. Straffe (advarsel og gult kort, rødt kort, hvis det er bevidst) Hand off Ved "hand-off" forstås, at boldbæreren med let bøjet arm og åben hånd, uden at støde eller slå holder en modstander på afstand. I U9 og U11 må der ikke bruges hand off. I de øvrige rækker ikke over skulderhøjde. Klynge Hvis en spiller kaster, taber eller slår en bold fremad dømmes der klynge. Spillerne skal være i ro, stå rigtigt, binde korrekt, og være i fuld kontakt før spillet må genstartes. Dommeren skal ved dannelsen af klyngen sikre sig at spillerne går sikkert ind i klyngen. Dette gør han bl.a. ved at sige: "bøj-bind-pause-kontakt". Det er vigtigt at dommeren giver sig tid at rette evt. fejl før spillet startes. Bagerste fod er offside linien for alle spillere undtagen klyngehalfen. Antal spillere i klyngen og klyngeformationer er beskrevet i reglerne. Det skal dog understreges, at begge hold skal have samme klyngeformation. Non contested klynger I U13, U15 og U17 gælder følgende om "non contested" klynger, hvis følgende forhold er gældende: Ikke-konkurrerende klynge når der ikke er passende trænede/øvede spillere. Når en normal klynge finder sted, skal de tre førsterækkespillere og de to 2.rækkespillere have gennemgået passende træning til disse positioner. Hvis et hold ikke kan stille sådan passende trænede spillere fordi: 1. De enten ikke har sådanne spillere til rådighed 2. Eller en spiller i en af disse fem positioner er skadet eller er blevet udvist og ingen passende trænede erstatningsspillere er til rådighed, skal dommeren dømme ikke-konkurrerende klynge I en ikke-konkurrerende klynge må der ikke skubbes eller på anden måde konkurreres om bolden. Det hold som sætter bolden ind i klyngen skal vinde den. Ruck og maul Under åben spil kan der opstå rucks og mauls ("løse klynger") En RUCK er en løs klynge med bolden på jorden En MAUL er en løs klynge hvor bolden holdes i hænderne a) En ruck dannes ved at mindst 2 spillere , en fra hvert hold, er i fysisk kontakt, med bolden imellem sig på jorden. b) En maul dannes ved at mindst 2 spillere fra det ene hold og en spiller fra det andet hold er i fysisk kontakt og den ene eller flere af spillerne har fat i bolden. c) Offside reglerne for ruck og maul gælder indtil bolden igen er fri d) Hvis en spiller trækker maulen ned eller med vilje forhindrer bolden i at komme fri ved at fastholde den med sine hænder eller sin krop idømmes der straffe. Indkast Hvis bolden eller boldbæreren kommer udenfor banen eller rører linien, dømmes der indkast. Modstanderne skal stå med max 1 meter imellem sig, medspillere må stå med min. 1 meter imellem sig. Off-side grænsen for kæde spillerne er mellem 7 og 10 meter afhængig af banens størrelse. Spark til bolden Reglerne er udformet således, at der i de forskellige aldersgrupper kun må sparkes fra bestemte steder på banen. Ved kontrolleret spark menes A) Bolden må kun sparkes fra hænderne ( et punt spark), bolden må sparkes i alle retninger. B) Hvis bolden er på jorden, må bolden sparkes direkte til indkast. Går bolden ikke direkte til indkast, ud fra det sted hvor den blev sparket væk, så dømmes der indkast der hvor sparkeren var placeret, da han sparkede bolden ud (denne mulighed gives da der kan opstå en farlig situation for en forsvars spiller, hvis han først skal samle bolden op før den må sparkes til indkast) C) Sparkes der til bolden i andre situationer, skal der dømmes frispark til det ikke fejlende hold. Det er således ikke tilladt at drible fremad med bolden. 22 meter udspark Hvis bolden trykkes død i eget målfelt, efter at en modstander har bragt den ind, eller at bolden kommer ud af banen i målfeltet dømmes der 22 meter udspark. Den der foretage sparket skal være bag 22 meter linien, og foran sine medspillere. Obstruktion Der er tale om obstruktion, hvis boldbæreren søger bag ved en medspiller eller denne dækker for boldbæreren, således at modstanderne forhindres i at angribe boldbæreren. Frispark Der dømmes frispark ved mindre forseelser. Dette inkluderer: • Off side • Modstander forhindrer korrekt afvikling af klynge • Modstander forhindrer korrekt afvikling af indkast • Spark til bolden i U9 og U11, - i U13 ved spark til bolden udenfor 22 m linien Straffe Der dømmes straffe ved handlinger, der står i modsætning til spillets ånd. Dette inkluderet: • Obstruktion • Uærligt spil • Dårlig opførsel • Farligt spil ( bl.a. høj, sen eller slyng tackling ) • Usportslig optræden ( fx håne modstander ) • Hævn • Gentagen overtrædelse af reglerne Udvisninger Tidsbestemte udvisninger af 3 og 5 minutters varighed skal anvendes ved grove eller gentagne grove forseelser, som er i strid med spillets ånd. Hvis en spiller udvises tidsbestemt skal han sendes ud til sin træner, og må først genoptage spillet, når dommeren kalder ham ind igen. Får den samme spiller 2 tidsbestemte udvisninger er han udelukket fra resten af kampen og stævnets andre kampe. Gør et hold sig samlet skyldig i gentagne grove forseelser eller brok overfor dommeren vil den sidst "skyldige" spiller kunne idømmes en tidsbestemt udvisning, uanset at evt. kun har gjort sig skyldig en enkelt gang. Ikke tidsbestemte udvisninger skal bruges ved vold, grov hævn, overfald, krænkende opførsel over for modstanderne o.lign.. En spiller der udvises således vil få karantæne i efterfølgende kampe. Scoringer Der scores 5 point ved et forsøg, som foregår ved er at bolden, under kontrol, trykkes mod jorden i modstandernes mål felt med hænderne, uden at modstanderne også røre bolden. I de rækker hvor der sparkes over målet efter et forsøg, skal det ske lige efter og før spillet genstartes. Er der ikke mål på banen, kan der sparkes over ved spilletids ophør. Det er her lovligt for træneren at tale med sit hold. I U15 og U17 kan der også scores 3 point ved straffe spark og 3 point ved drop spark. U17 rugby International Rugby Board har tilpasset de følgende variationer til "the Laws of the Game". Variationerne gælder når 15 mands-rugby spilles af spillere under 19 år, og skal således tages i anvendelse i forbindelse med U-17 Der spilles 15 -a-side, men har det ene eller begge hold ikke nok spillere spilles der 13-a-side 7 kædespillere og 6 klyngespiller Erstatning og udskiftning En udskiftning er ikke det samme som en erstatning. En spiller kan erstattes ved skade. I U-19 rugby kan en spiller udskiftes uanset af hvilken grund. Erstatning. En spiller kan kun erstattes, hvis han er skadet. Hvis han er erstattet permanent, må han ikke vende tilbage og spille i samme kamp. Udskiftning. Der må foretages op til tre udskiftninger i en kamp uanset af hvilken grund. Der må kun fortages udskiftning hvis bolden er død, og kun med dommerens tilladelse. En spiller, som er blevet udskiftet, må gerne erstatte en skadet spiller. Maksimum antal erstatninger og udskiftninger. Der må i alt foretages 7 udskiftninger - inkl. erstatninger p.g.a. skader. Spilletid Maksimum 60 minutter. Hver halvleg af en U-17 kamp skal vare højst 30 minutter. En kamp må ikke vare længere end i alt 60 minutter. Efter 60 minutters spilletid, må der ikke tillægges ekstra spilletid i tilfælde af uafgjort ved en knockout turnering. Der afholdes en 5 minutters pause mellem første og anden halvleg. Klynge Ikke mindre end 5 meter fra sidelinie eller mållinie. En klynge må ikke dannes mindre end 5 meter fra sidelinie eller mållinie. Når spillet stoppes eller forseelsen begås mindre end 5 meter fra sidelinie eller mållinie skal klyngen dannes 5 meter fra denne linie. Antal spillere i klyngen : otte. En klynge består af otte spillere fra hvert hold. Alle otte spillere skal forblive i klyngen til den er ophørt. Et hold må ikke have mere end otte spillere i klyngen I en otte-mands klynge skal klyngeformationen være 3-4-1, med den enlige spiller (normalt no. 8) skubbende på de to 2-række spillere Undtagelser Et hold må have færre end otte spillere i sin klynge, hvis a) de ikke er fuldt hold, eller b) en spiller er blevet udvist i henhold til regel 26, eller c) en spiller har forladt banen på grund af skade. Minimum fem spillere i klyngen. Der skal dog mindst være fem spillere fra hvert hold i klyngen. Klyngeformationer, hvis et hold ikke er fuldtalligt. Hvis et hold ikke er fuldtalligt skal klyngeformationen være som følger: 1. Hvis et hold mangler én spiller, skal begge hold bruge en 3-4 formation. (d.v.s. ingen No. 8) 2. Hvis et hold mangler to spillere, skal begge hold bruge en 3-2-1 formation (d.v.s. ingen wingforwards) 3. Hvis et hold mangler tre spillere, skal begge hold bruge en 3-2 formation (d.v.s. kun første række og 2.række) Ikke-konkurrerende klynge når der ikke er passende trænede/øvede spillere. Når en normal klynge finder sted, skal de tre førsterækkespillere og de to 2.rækkespillere have gennemgået passende træning til disse positioner. Hvis et hold ikke kan stille sådan passende trænede spillere fordi: 1. De enten ikke har sådanne spillere til rådighed 2. Eller en spiller i en af disse fem positioner er skadet eller er blevet udvist og ingen passende trænede erstatningsspillere er til rådighed, skal dommeren dømme ikke-konkurerende klynge I en ikke-konkurrerende klynge må der ikke skubbes eller på anden måde konkurreres om bolden. Det hold som sætter bolden ind i klyngen skal vinde den. Førsterækkerne sættes sammen. Af hensyn til spillernes sikkerhed , skal hver stolpe røre sin modstanders overarm og derefter holde pause før førsterækkerne mødes. Rækkefølgen skal være: bøj, rør, pause, kontakt. Ingen forsætlig drejen. Et hold må ikke med forsæt dreje klyngen Straf: Frispark Uforsætlig drejen. Hvis en klynge uforsætlig drejes mere end 45 o, skal dommeren stoppe spillet og bede om en ny klynge. Maksimum 1,5 meters skub. Det ene hold i klyngen må ikke skubbe klyngen mere end 1,5 meter mod modstanderes mållinie. Straf: Frispark Bolden skal frigives fra klyngen. En spiller må ikke bevidst holde bolden i klyngen når hans hold har hooked bolden og kontrolerer den ved klyngens baglinie. Straf: Frispark Bemærk: Klyngen skal bestå af lige mange spillere fra begge hold. Off-side ved klynge Klyngespillerne skal blive i klyngen. Hvis spillere forlader klyngen inden den er afsluttet, er de off-side. Straf: Straffespark Undtagelse: No. 8 er den eneste spiller som må slippe klyngen og samle bolden op ved sine fødder, forudsat han er den sidste mand i en 3-4-1 formation. Når han har sluppet klyngen er den afsluttet. Farligt spil Et hold som bruger "Flying Wedge" eller "Cavalry Charge" er skyldig i farligt spil. Ingen "Flying Wedge". Den type angreb, der kendes som "Flying Wedge", finder sædvanligvis sted nær mållinien, når det angribende hold er tildelt et straffe- eller frispark. Sparkeren laver et tap-kick til sig selv og starter angrebet ved enten at drive frem mod mållinien eller ved at passe bolden til en medspiller som driver fremad. Medspillerne binder straks til begge sider af boldbæreren i en Wedge-formation. Tit er en eller flere af disse medspillere foran boldbæreren. Dette er i sig selv ikke tilladt. Men i alle tilfælde "Flying Wedge" være farligt for de forsvarende spillere som prøver at stoppe den. Det er ulovligt. Ingen "Cavalry Charge". Den type angreb, der kendes som "Cavalry Charge" finder sædvanligvis sted nær mållinien, når det angribende hold er tildelt et straffe- eller frispark. Angribende spillere danner en linie på tværs af banen, nogen afstand bag sparkeren. Disse angribende spillere er sædvanligvis 1-2 meter fra hinanden. På signal fra sparkeren løber de fremad. Når de kommer tæt på sparkeren laver han et tap-kick og afleverer bolden til en af dem. Indtil bolden er sparket, skal det forsvarende hold befinde sig mindst 10 meter fra mærket eller bag sin egen mållinie, hvis den er nærmere. "Cavalry Charge" kan være farlig. Det er ulovligt. Straf: Straffespark Foul Play Foul Play er en handling der står i modsætning til spillets ånd. Dette inkluderer ! obstruktion, ! uærligt spil, ! dårlig opførsel, ! farligt spil, ! usportslig optræden, ! hævn ! og gentagen overtrædelse af reglerne. Ved disse forseelser idømmes der straffe. |